Kastrup lufthavn er den danske port til verden

Københavns lufthavn som den reelt set hedder er placeret i Tårnby Kommune i Kastrup, hvorefter den havde sit oprindelige navn. Lufthavnen er kendt internationalt som CPH Airport. Den blev grundlagt i 1925 under navnet Kastrup Lufthavn. Siden da er der løbet meget vand i åen, og lufthavnen er blevet udvidet enormt meget. Dette skyldes primært dens gode placering, som kun ligger et kvarters tid fra København. Lufthavnen har tre terminaler og havde i 2013 24 millioner rejsende passagerer. Kastrup Lufthavn er den største i Danmark, og foruden dette også i hele Skandinavien. Derfor er den et knudepunkt for infrastruktur i Skandinavien, men fordi den er så velfungerende mærker man ikke det store til dette. Lige som i alle andre lufthavne har CPH Airport også en indenrigs- og udenrigsterminal. Udenrigsterminalen står for det primære brug, da denne benytter to af de tre terminaler, der er til rådighed.

Der er en hyggelig atmosfære i Kastrup Lufthavn

kastrup-lufthavn

Kastrup lufthavn set fra luften

Lufthavnen i Kastrup er uden tvivl en af de mest hyggelige i Europa. Det er som om, at der ingen hast er, selvom virkeligheden for medarbejderne med sikkerhed er en anden. Der findes nogle gode spisesteder, og nogle gode interessante butikker, hvor man kan købe en gave med til børnene eller kæresten. I taxfree-zonen finder man mange mærkevarer, som vi forbinder med kvalitet. Det er altid hyggeligt at gå at shoppe lidt gør afgang, og man kan finde nogle fede gadgets man kan benytte på sin lange flyvetur, hvis det lyster. Personalet er altid behjælpelige, hvis man har spørgsmål eller lignende om produkter eller sin videre rejse.

Infrastrukturen til og fra Kastrup Lufthavn

Det er helt specielt for lufthavnen, at den ligger så centralt og meget nær København. Metroen kører direkte til lufthavnen, og hvis man tager rulletrapperne op står man lige midt i lufthavnen. Hvis man gerne vil køre der til i bil er der også gode muligheder for det. Samtidig er der rigtig gode parkeringsmuligheder, men mange mennesker vælger denne mulighed fra, fordi det simpelthen bare er nemmest at benytte toglinjen. I 2009 begyndte man også at køre med IC4 tog til Kastrup Lufthavn, hvilket medførte, at selv danske borgere fra Jylland kan køre direkte over øerne for at stå i lufthavnen nogle timer senere. Der findes næppe en lignende rute andre steder i verden, hvilket gør det netop denne lufthavn helt unik.